Hvor ville det være godt, hvis ... | Nordsjællands Radikale Venstre

Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Nordsjællands Radikale Venstre

Hvor ville det være godt, hvis ...

Vores medlem Arne Ziegler, der stiller op som kandidat i Furesø ved kommunalvalget i november 2017, har haft følgende optaget i Frederiksborg Amts Avis den 5. jan. 2017:

Du har nu fået diagnosen demens………….

For den pågældende og evt. ægtefælle betyder det en kraftig ændring i deres hverdage. Hvad nu? Hvad skal vi gøre? Nogle par forsøger at klare hverdagen uden hjælp udefra, mens sygdommen ganske langsomt udvikler sig og til sidst bliver så stor en belastning for den raske ægtefælle, at denne må resignere og søge hjælp hos kommunen.

Andre vælger straks at henvende sig til kommunen for at søge råd og vejledning om hvordan de, så godt som det er muligt, kan klare problemerne, så både den demente og den raske kan få det bedste ud af hverdagen.

Holstebro kommune har oprettet Aktiv Huset Colstrup, som er et aktivitetstilbud til borgere med let til middelsvær demens. Huset er et visiteret tilbud, som byder på mange forskellige aktiviteter afhængig af brugernes ønsker, behov og formåen.

Alle, som benytter huset, er ansvarlige for at tage del i og være med til de praktiske opgaver.

Holstebro kommunen har også en aftale med sygehuset, der, allerede når diagnosen stilles, gør opmærksom på de muligheder der, kan tilbydes.

Frederiksborgs Amts Avis bragte den 22. december 2016 en artikel under overskriften ”Et lyspunkt på vejen mod mørket”, der beskriver aktiviteterne i den gamle skovløberbolig ” Bakkehus” nær Kagerup station.  Et glimrende tilbud til de demente.

Hvor ville det være godt, hvis alle kommuner kunne give deres demensramte borgere et lige så godt tilbud.

Med venlig hilsen

Arne Ziegler

Byrådskandidat for Radikale Venstre