Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Nordsjællands Radikale Venstre

Radikalt krav til ny regering om reduktion af antal fattige børn

Abonnenter på forsendelser til "Radikale tillidsfolk" har den 12. december 2018 modtaget nedenstående. Men da vi mener, det kan have interesse for flere, bringes meddelelsen også her.


Fra Morten Østergaard: Krav til en ny regering om aktivt at nedbringe antallet af fattige børn i Danmark


 


Kære tillidsfolk.


Vinteren står for døren. Det er snart jul. Men ikke for alle børn. Mødrehjælpen og Kirkens Korshær melder om ”rå fattigdom” i et omfang, de ikke har oplevet før. Familier har ikke penge til helt fundamentale ting såsom mad og tøj. Især integrationsydelsen skaber en helt ny fattig underklasse, hvor børn bliver isoleret i hjemmet, fordi der ikke er råd til hverken transport eller kontingenter. For mig er det en bunden opgave for den næste regering at afskaffe børnefattigdom. Det er ikke et spørgsmål om kroner eller ører. Det er et spørgsmål om værdier. Om hvilket samfund Danmark skal være. og om at vi skal lade børn være børn.


DR har her til aften et indslag om, at langt flere børn er blevet fattige som følge af fattigdomsydelserne (kontanthjælpsloft, integrationsydelse og 225 timers regel). Børneorganisationerne (Red Barnet, Børns Vilkår og Mødrehjælpen) efterspørger derfor i aften i TV-Avisen, at Mette Frederiksen aktivt forpligter sig til, at ville nedbringe antallet af fattige børn ved at afskaffe fattigdomsydelserne. Og siger hun ”pynter sig med lånte fjer, når hun kalder sig børnenes statsminister”. Se link: https://www.dr.dk/nyheder/politik/boernenes-taleroer-mette-frederiksen-d...


DR laver opfølgning med os i morgen tidlig – med vinklen om, at vi øger presset på Mette Frederiksen, for at få hende til at forpligte sig til at ville nedbringe antallet af fattige børn. 


Linjen i dét, jeg har sagt til DR er følgende: 


Vi kan ikke acceptere det grundlæggende uretfærdige i, at mens det går rigtig godt i Danmark, så tager vi endnu mere fra dem, der har allermindst – og derfor ser vi en markant stigende børnefattigdom.


Børnefattigdom bliver et uomgængeligt tema i de forhandlinger som er en betingelse for vores støtte til en ny regering. Og vi kan ikke bakke op om en fortsættelse af Løkke og DFs retning, som vedholdende har bragt flere og flere børn i fattigdom.


Derfor må en regering, vi skal støtte, aktivt nedbringe antallet af fattige børn i Danmark. Vi foreslår derfor fattigdomsydelserne afskaffet. Men vi kan forhandle om metoden – bare det virker. Det er målet, som er uomgængeligt.


Vi har ét samlet krav om en ny retning for Danmark. For os er bekæmpelse af børnefattigdom, da absolut en hjørnesten for et Danmark, der går i en anden retning end den, som DF og Lars Løkke Rasmussen trækker i. At efterspørge, at vi nedbringer antallet af fattige børn burde ikke være et nødvendigt krav, når det var en af SR-regeringens største succeser, at vi nedbragte antallet af fattige børn efter livtag med den daværende VK-regerings fattigdomsydelser. Men desværre har Socialdemokraterne skabt usikkerhed om, hvorvidt de er klar til at gentage succesen.


Hvis en socialdemokratisk ledet regering ikke vil forpligte sig på, at nedbringe antallet af fattige børn, hvad skal vi så med den? Det vil være en af grundstenen i de forhandlinger, vi skal indgå i med Mette Frederiksen efter et valg – og jeg har da svært ved at forestille mig, at Socialdemokratiet ikke vil være med til det, når det var en af de største succeser for SR-regeringen, at vi knækkede kurven for børnefattigdom.


Socialdemokratiet har sagt, at de vil nedsætte en ydelseskommission og give børnene en pakke med flyverdragter mm. Men det er ikke nok, fordi udfordringen er, at det ikke knækker kurven med fattige børn, at der bliver nedsat en kommission. Vi kan sagtens diskutere fremtidens ydelsessystem. Men vi kan ikke bede Danmarks fattige børne familier om at afvente det. Vi skal aktivt have forbedret deres situation.


Jeg håber, i vil bakke op om budskabet og bidrage til, at det bliver taget ordentlig ned.


Med venlig hilsen


Morten Østergaard