Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Nordsjællands Radikale Venstre

Sporene skræmmer

Under denne overskrift har formand for Gribskov Radikale Venstre, Søren Bald, i dag (den 19. febr. 2019) følgende indlæg i Frederiksborg Amts Avis:


Regeringens forslag til afdemokratisering af sundhedssystemet har heldigvis lidt en krank skæbne. Forslaget er dels blevet overskygget af forslaget til lavere pensionsalder for nedslidte, dels af de mange mærkværdige spørgsmål fra Venstres sundhedsordfører, som åbenlyst ville mistænkeliggøre alle de demokratisk valgte regionspolitikere - også Venstres egne regionsrådsmedlemmer. V for vendetta!

En raffineret detalje i regeringsforslaget er undgået offentlighedens opmærksomhed, men til gengæld har MOVIAs nul-informationsskilte og alt for stramme køreplaner sat indirekte fokus på en del af regeringens forslag til afdemokratisering af sundhedssystemet.

Regeringen vil nemlig have borgmestrene til at udgøre en form for kontrol-organ i sundhedssystemet. De er valgt som borgmestre. Flere af dem er efter min opfattelse ganske kompetente - til at være borgmestre!

Men ikke til midt i alle deres andre gøremål at fungere som en slags "demokratiske portører" for regeringens miskmaks-forslag.

Og hvor ser vi det? Det ser vi netop i ledelsen af MOVIA, hvor der er et repræsentantskab med 41 medlemmer fra alle Sjælland kommuner. Af disse er 18 borgmestre eller viceborgmestre. Over 40 %! Det 41 personers store repræsentantskab vælger en bestyrelse på 9 medlemmer, hvor 5 er borgmestre. Altså over halvdelen.

Skal Venstres trafikordfører ikke spørge, hvor meget de 9 får i honorar, om de har betalt telefon og om de holder avis? Måske får de månedskort til MOVIA!

Det er ikke honoraret, der er det vigtigste, men deres problematiske afstand til kunderne i MOVIA. Hele debatten om den nye og stærkt mangelfulde skiltning viser, at de er for langt fra kunderne, og selv om MOVIAs kommunikationsafdeling prøver med alle mulige plusord, så står kunderne og glor på de informtionstomme skilte. Nulsnak hjælper ikke!

Hvordan ville det gå med borgmestrene i et organ i et muligt nyt sundhedsssystem? Mon ikke de også ville være for langt fra f. eks. prioriteringer af investeringer i sundhedssystemet, medicintyper og personalepleje?  Vi borgere bliver jo ikke mindre syge af, at der opbygges et nyt sundhedssystem.

Og vi bliver heller ikke bedre betjent af MOVIA af en bestyrelse for langt fra danskernes hverdag og travle pendleres jag for at nå den næste afgang.

Sundhedsforslag eller køreplaner? Problemet er det samme, når der er for lang afstand mellem beslutningstagerne og dem, det handler om, nemlig borgerne!

Sporene fra såvel regeringsforslaget som MOVIAs køreplaner og skiltning skræmmer.


Søren Bald

formand for Gribskov Radikale